Aftenskolen eller den folkeoplysende voksenundervisning, som det hedder i loven, er overordnet reguleret af det, vi daglig tale kalder Folkeoplysningsloven eller Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet.
Folkeoplysningsloven er baseret på rammestyring, decentralisering og selvforvaltning. Enkelt sagt er folkeoplysningsloven opbygget på følgende måde:
1. Folketinget har opsat nogle principper for den folkeoplysende virksomhed.
Principperne definerer lovens område og beskriver, hvordan kommuner og initiativtagere kan arbejde.
2. Den enkelte kommune fastsætter de økonomiske rammer og lokale regelsæt.
De lokale regelsæt skal naturligvis være i overensstemmelse med principperne i selve loven, men der er god mulighed for egne fortolkninger og regler i kommunen.
3. Den enkelte initiativtager udøver selvforvaltning indenfor de fastsatte rammer.
Det vil sige, at kommunen ikke må blande sig i eksempelvis kursuslængde, lærervalg, holdstørrelser, tilrettelæggelsesformer osv. Det er det man kan kalde folkeoplysningens friheder
Formålet med loven er at sikre økonomiske og fysiske rammer for at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i det folkeoplysende arbejde. Det er udtrykt overordnet i lovens formålsparagraf §1 samt i § 7:
§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.
§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Den folkeoplysende voksenundervisning skal drives af en forening, og foreningen er et centralt begreb i loven. Hensigten er at styrke foreningen som organisatorisk ramme samt at styrke fællesskabet.
For at foreningen kan opnå tilskud og adgang til lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning, skal foreningen leve op til følgende krav:
Have formuleret et formål, som skal fremgå af vedtægten.
Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven.
Have en bestyrelse på mindst 5 personer, der er valgt eller udpeget af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen.
Give deltagerne (kursisterne) i virksomheden mulighed for en plads i bestyrelsen.
Have en virksomhed, der er åben for alle.
Være hjemmehørende i tilskudskommunen.
Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.
Må ikke drives i kommercielt øjemed. Overskuddet skal anvendes til almennyttige formål. Når en forening bliver godkendt i kommunen, bliver den placeret under et af de to hovedområder: Lovens kap. 4 - den folkeoplysende voksenundervisning eller lovens kap. 5 - det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Man kan dog som forening lave aktiviteter og få tilskud fra begge områder.
Ifølge Folkeoplysningsloven vil den folkeoplysende voksenundervisning være den aktivitet, hvortil der ydes tilskud. Der ydes tilskud til undervisning, fleksible tilrettelæggelsesformer, studiekredse og foredragsvirksomhed samt debatskabende aktiviteter (10 % -puljen).
Det er et krav, at der skal være deltagerbetaling til aktiviteterne på nær 10 % arrangementer. Kommunalbestyrelsen kan dog fravige kravet om deltagerbetaling. Den folkeoplysende voksenundervisning skal være åben for alle. Dog kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde godkende lukkede hold.
Foreningen bestemmer selv hvilke fag og emner, der skal laves aktiviteter indenfor, men der må ikke bruges kommunalt tilskud til følgende (bekt §5 stk.2 og 3): Agitation (politiske møder), behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro (men godt holdes foredrag og oplysning om), spil, idræt og sports- og konkurrencepræget virksomhed, herunder dans bortset fra folkedans, samt til emner om fremstilling af rusmidler (alkohol tobak etc).
Dette gælder både teoretisk undervisning inden for områderne og udøvelse i praksis.Man må altså godt udbyde overnævnte hold men ikke bruge tilskudskroner på dem. De skal derfor udbydes til fuld brugerbetaling. Der ydes heller ikke tilskud til formelt kompetencegivende undervisning, men undervisningen må gerne forberede til det. Ved fx duelighedsbevis må foreningen udbyde undervisning men ikke eksamen.
Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme til den samlede virksomhed under folkeoplysningsloven. Den fordeles på 3 områder:
Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning (Lovens kap. 4). (Dette er vores område.)
Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (Lovens kap. 5)
Udviklingsarbejde inden for lovens område.
Tilskuddet gives til aflønning af lærere og ledere. Aflønningen skal være i overensstemmelse med lønbekendtgørelsen for området.
Foreningen træffer selv beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af lærere, ledere og andre medarbejdere, om emner og tilrettelæggelsesformer, om andre aktiviteter, om kursuslængde og antallet af deltagere på holdene. Kommunerne skal udarbejde en kommunal tilskudsmodel, hvor foreningen til hver en tid kan se gældende tilskudsregler, ansøgningsfrister, afregningsregler m.v. Grundtilskud til den almindelige undervisning m.v. (Maks. 1/3 tilskud til lærer-lederløn)
Det betyder, at det samlede kommunale tilskud ved afregning ikke må overstige 1/3 af foreningens samlede udgifter til:
Aflønning af ledere, lærere
Etablering af internetadgang til undervisere på hold under fleksible tilrettelæggelsesformer
Lokaler, undervisningsmaterialer og annoncering til hold under fleksible tilrettelæggelsesformer
Supplerende tilskud til undervisning for deltagere med handicap i relation til det konkrete emne. (Maks 8/9 i tilskud til lærer-lederløn). Det betyder, at Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til deltagere med handicap i relation til emnet ikke må overstige 8/9 af udgifterne til lærer- og lederløn. Andre krav om tilskud til foreningen er, at der skal afsættes 10 % af det samlede tilskud til debatskabende aktiviteter. Dette beløb kan bruges på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn. Efter fratræk af de 10 %, kan foreningen vælge at bruge 40 % af den resterende beløbsramme på fleksible tilrettelæggelsesformer. Også her kan beløbet bruges på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes særlige tilskud til følgende:
Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper (fx pensionister, arbejdsledige)
Undervisning m.v. der forudsætter små hold (fx instrumentalundervisning)
Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.
Grundtilskud til den almindelige undervisning
m.v. (Maks. 1/3 tilskud til lærer-lederløn)
Det betyder, at det samlede kommunale tilskud ved afregning ikke må overstige 1/3 af foreningens samlede udgifter til:
Aflønning af ledere, lærere
Etablering af internetadgang til undervisere på hold under fleksible tilrettelæggelsesformer
Lokaler, undervisningsmaterialer og annoncering til hold under fleksible tilrettelæggelsesformer
Supplerende tilskud til undervisning for deltagere med handicap i relation til det konkrete emne. (Maks 8/9 i tilskud til lærer-lederløn)Det betyder, at Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til deltagere med handicap i relation til emnet ikke må overstige 8/9 af udgifterne til lærer- og lederløn.
Andre krav om tilskud til foreningen er, at der skal afsættes 10 % af det samlede tilskud til debatskabende aktiviteter.
Dette beløb kan bruges på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn. Læs mere under afsnitet om 10 % puljen.
Efter fratræk af de 10 %, kan foreningen vælge at bruge 40 % af den resterende beløbsramme på fleksible tilrettelæggelsesformer. Også her kan beløbet bruges på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn. Læs mere under afsnit 4.2. om fleksible tilrettelæggelsesformer.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes særlige tilskud til følgende:
Nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper (fx pensionister, arbejdsledige)
Undervisning m.v. der forudsætter små hold (fx instrumentalundervisning)
Indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.
Foreningen har ret til at få stillet lokaler til rådighed af kommunen til den folkeoplysende voksenundervisning. Det er dog ikke et krav, at der ydes tilskud til selve aktiviteten. Man kan altså godt få et lokale stillet til rådighed for aktiviteter man ikke søger tilskud til.
Lokalerne skal være egnede til formålet. Foreningen kan imidlertid ikke stille krav om et bestemt lokale, på et bestemt tidspunkt. Man kan altså risikere at lokalet ligger i den forkerte ende af kommunen. Aktiviteter for børn og unge har fortrinsret.
Hvis kommunen ikke kan stille egnede lokaler til rådighed, så har foreningen ret til at få dækket mindst 75 % af driftsudgifterne til lokaler man selv lejer. Dette skal være almindelige lokaler uden særligt udstyr.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i den kommunale tilskudsmodel en eller flere årlige ansøgningsfrister om tilskud efter folkeoplysningsloven. I praksis har de fleste kommuner ansøgningsfrist én gang årligt, ofte omkring oktober måned. Det er dog vigtigt altid at tjekke med sin kommune, hvornår fristen ligger og hvilke regler der er gældende. Sædvanligvis fordeles det kommunale tilskud efter den faktiske aktivitet i foreningen 2 år tidligere. I nogle kommuner forholder det sig dog anderledes. Tjek derfor den kommunale tilskudsmodel.
Foreningen skal aflægge regnskab for tilskuddet efter folkeoplysningsloven, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling. Regnskabet skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Kommunalbestyrelsen fastlægger periode, frist for regnskabsaflæggelse samt eventuelle formkrav og revision.
Grundregel: Det kommunale tilskud kan udgøre op til 1/3 udgifterne til lærer- og lederløn, men de 1/3 må kun bruges, hvis deltagerne har lagt mindst 2/3 af udgifterne som deltagerbetaling.
Beløb der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven skal tilbagebetales eller modregnes i næste års tilskud
Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der får tilskud efter folkeoplysningsloven - altså de folkeoplysende foreninger.
Det er kommunalbestyrelsens pligt at sikre, at de folkeoplysende foreninger via udvalget inddrages i forhold af betydning for foreningernes virksomhed, herunder særligt:
Formulering af kommunens folkeoplysningspolitik.
Kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed.
Kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.
Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen, som skal beskrive følgende forhold:
Målsætning for borgernes deltagelse i folkeoplysningen.
Rammerne for virksomhed under folkeoplysningsloven, herunder de fysiske rammer.
Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter.
Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder mulighed for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.
Afgrænsning af aktiviteter inden for folkeoplysningsloven i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.
Omfanget og karakteren af brugerinddragelse.