Kapitel 7: Forsikringer og børneattester

LOF's håndbog Kapitel 7: Forsikringer og børneattester

7. Forsikringer og børneattester

Arbejdsgivere skal have en lovpligtig erhvervsansvarsforsikring samt en lovpligtig og arbejdsskadeforsikring. Landsorganisationen har tegnet forsikringerne på vegne af lokalafdelingerne. Forsikringerne dækker undervisere, skolelederne samt andre beskæftigede personer.

Skader indberettes elektronisk via Landsorganisationen.

Relaterede links

7.1 Erhvervsansvarsforsikring

Forsikringen dækker aftenskolens ansvar overfor personer, disses ejendele med videre, hvis den ansatte (lærer/leder eller andre ansatte) forvolder skade under udførelsen af arbejdet for aftenskolen. Til forsikringen er knyttet en selvrisiko. Forsikringen dækker ikke skade på lånte og lejede ting i aftenskolens varetægt, herunder ting i det lokale som benyttes til undervisning.

Deltagerne er ikke dækket af forsikringen. De forventes at være dækket af egen
forsikring. Det betyder af såfremt en deltager forvolder skade på andre deltagere eller lærere, skal deltagernes egen forsikring dække.

7.2 Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig og dækker ansatte, hvis den ansatte personligt kommer til skade under udførelsen af arbejde for aftenskolen.

En arbejdsskade kan opstå ved ulykkestilfælde eller ved sygdom på grund af den måde, arbejdet har været udført på (erhvervsbetinget sygdom).

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsskade med personskade til Direktoratet for Arbejdstilsynet. Skader indberettes elektronisk via Landsorganisationen.

7.3 Øvrige forsikringer

Den lokale aftenskole skal selv sørge for alle øvrige forsikringer. Det kan være: bestyrelsesansvar, hacking, phishing af penge, samt af af eventuelt kontorlokale og inventar, Edb-udstyr,  ting/genstande, som den har i sin varetægt.

7.4 Børneattest

Folkeoplysende foreninger skal, i forbindelse med ansøgning om tilskud eller anvisning af lokaler, afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester i det omfang, foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Pligten til at afgive erklæring gælder også, selv om foreningen på tidspunktet for erklæringen ikke ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Rekvisition af en børneattest med vejledning i udfyldelsen sker hos politiet.

Velkommen

Log ind med din email